 |
|
|
   
|
|
Bosætning og etablering i Varde Kommune
Bosætning
Varde Kommune skal opleves som et godt sted at etablere og drive virksomhed. Det gælder alle områder i kommunen, og vi vil derfor arbejde for at det, indenfor kommune-planens rammer, skal være muligt og attraktivt også at starte og etablere virksomhed i ikke-bynære miljøer.
Vi vil arbejde for, at der er byggegrunde - der kan imødekomme meget forskellige behov - til rådighed i hele Varde Kommune.
Varde Kommune skal være et godt sted at bosætte sig og i den forbindelse vil erhvervs- og turistrådet samarbejde med Varde Kommune om en etablering af velkomstkommitéer hos de lokale udviklingsråd, og derved medvirke til at arbejde for en fortsat befolkningstilvækst i Varde Kommune.
Vi må dog konstatere, at vor beliggenhed som randkommune i Region Syddanmark kombineret med den gældende infrastruktur gør, at den positive udvikling hverken, hvad angår nyetableringer af virksomheder eller privat bosætning, ikke kommer af sig selv.
Varde Erhvervs- og Turistråd vil derfor arbejde for, at:
- Udnytte det potentiale, der er i vore turister i forhold til en bosætning
- Synliggøre Varde Kommunes serviceniveau. Dette gøres bl.a. ved et årligt arrangement med Varde Kaserne for ca. 100 officersaspiranter.
- Være sparringpartner for Varde Kommune med hensyn til at formidle ønsker og forbedringsmuligheder i tilbuddet, bl.a. ved deltagelse i årlige økonomiudvalgs- og Plan og Miljømøder
- Infrastrukturen i Varde Kommune og Sydvestjylland forbedres
- Bidrage til udviklingen af detailhandlen via individuel virksomheds-rådgivning og ved deltagelse i årlige møder med alle handelsstands-foreninger.
- Bidrage til, at andelen af unge, der får en ungdomsuddannelse stiger – bl.a. ved udgivelse af "Elev og lærepladsoversigten" og ved årlige møder med skolernes uddannelsesvejledere
- Bidrage til, at potentialet i Campus udnyttes
- Der via Varde Erhvervs- og Turistråds hjemmeside er "dokumentations-materiale", som virksomhederne kan trække på i forbindelse med nyan-sættelser, hvor bosætning er relevant/krav. Bl.a. har vi ansøgt om LAG-midler til produktion af filmklip til
profilering af Varde Kommune som en attraktiv bosætningskommune med mange aktive lokalsamfund. Ved at producere en film for hvert udviklingsråd (i samarbejde med disse) skabes samtidig muligheden for at fremhæve det enkelte lokalsamfunds særpræg. Vi samarbejder også med Varde Kommune om etablering af "velkomstkommitéer" i de lokale udviklingsråd
Varde Erhvervs- og Turistråd vil, hvis Varde Kommune ønsker det – deltage med personressourcer på mindst én regional udstilling, hvor Varde Kommune markedsfører sig som bosætningskommune
Bidrage til udbredelse af "den gode historie" i egne og øvrige publika –tioner.
På grund af situationen i 2009 med finanskrise og deraf følgende afskedigelser i mange virksomheder forventer vi, at der i 2010 vil være et meget begrænset behov for en indsats overfor udenlandske tilflyttere, og som følge af en prioritering, besluttet af vores bestyrelse, vil vi i 2010 i højere grad optræde reaktivt frem for proaktivt på hele bosætningsindsatsen.
Vi vil dog i 2010 i samarbejde med Varde Kommune, som initiativtager, etablere en såkaldt "Task-Force" enhed, som skal sikre, at henvendelser fra virksomheder, som ønsker at etablere sig i kommunen eller eksisterende virksomheder der ønsker at foretage væsentlige ændringer, får en hurtig og kvalificeret sagsbehand-ling hos Varde Kommune.
Tilsvarende vil vi i samarbejde med Varde Kommune etablere lokale "velkomst-kommitéer", som kan oplyse og rundvise potentielle tilflyttere i de respektive lokalområder.
|
|
|
 |
|