|
Vejen til succes på eksportmarkederne
Eksport eller måske nærmere "globalisering af en virksomhed" kræver en indsats af hele virksomheden – ikke kun af salgsafdelingen.
Et eksportforløb vil gennemgå nedenstående faser, der beskriver de enkelte udfordringer. Der er tale om en "opskrift", der således skal viderebearbejdes individuelt, således at den enkelte virksomhed udvikler sin helt egen succesfulde eksportstrategi.
-
Proof of concept – er dit produkt testet og en succes i Danmark? Hvis ikke, hvorfor skulle det så blive det i udlandet?
-
Skalerbart produkt – Produktet/løsningen skal kunne produceres i et vist antal, således det er muligt at afsætte det gennem flere distributionskanaler.
-
Nødvendig kapital – Eksportaktiviteter er en langsigtet investering og det tager lang tid at få første ordre i hus. Økonomisk ballast er derfor en nødvendighed.
-
Kompetencer – Succesfuld eksport skabes gennem et godt teamwork blandt medarbejderne.
-
Fokus og vilje – Stil skarpt på nogle få nye markeder, så investeringen kan følges til dørs og ende op i resultater.
-
Netværk – Mange nye kunder og samarbejdspartnere findes igennem netværk, så opsøg og deltag.
-
Klare budskaber – Klare og simple budskaber i forbindelse med præsentation og markedsføring er særdeles vigtigt for at fremme forståelsen blandt mennesker med forskellig kultur og baggrund.
-
Prissætning – Sæt prisen således, at der er mulighed for at tjene penge på såvel kort som lagt sigt.
-
Kontrakter – Sørg altid for at have en samarbejdsaftale/kontrakt.
-
Kunder – Kunderne er selvfølgelig det vigtigste element. Har du styr på de 9 ovenstående punkter, og kan du arbejde målrettet på identificering og udvikling af kunderne, er vejen til et succesfuld eksporteventyr ganske tæt på!
Kilde: http://www.uconnect.dk/succesfuldeksport.htm
|
|