Guiden giver detaljeret baggrundsviden på dansk, tysk og engelsk om de enkelte områder og byer, faktuel turistrelevant information, weblinks, samt gode råd og tips om oplevelser og shopping.
Varde Kommune har nu omkring 3,1 millioner registrerede overnatninger pr. år, hvilket svarer til ¼ af alle overnatninger i Region Syddanmark. Hertil kan tilføjes lige under 1 million ikke registrerede overnatninger i feriehuse m.m., samt et stort, ukendt antal endagsturister. Dette giver dig som annoncør rigtig gode muligheder for en særdeles effektiv markedsføring overfor en stor målgruppe.
Guiden distribueres gratis i hele kommunen, på turistinformationer, overnatningssteder, biblioteker, udvalgte butikker, caféer og restauranter. Desuden sendes guidebogen ud til alle Danmarks Turistbureauer og markedskontorer, og det er også muligt for vores gæster at bestille guidebogen telefonisk, via vores turismehjemmeside www.visitwestdenmark.com, samt via andre udvalgte sites. Vi har yderligere øget tilgængeligheden ved at lægge et "bladre-eksemplar" på hjemmesiden.
Har du brug for yderligere oplysninger, er du meget velkommen til at kontakte Kommunikationskoordinator Ole F. Gudmundsen på telefon 20 35 42 50 eller e-mail olfg@vardeet.dk, og vi kommer meget gerne og besøger dig for en nærmere præsentation af mulighederne til næste guide.
Deadline for guiden 2012 vil blive offentliggjort senere på året.
Vi glæder os til samarbejdet!